Vildmarksbade
Perfekt til vinterbadere
Perfekt til vinterbadere
Solen skinner på denne frostklare vintermorgen i februar. Fra kajen lyder friske stemmer, der siger ”Godmorgen, dejligt at se dig igen”. Der dufter af frost og bål og der er tændt op i brændeovnen til vildmarksbadet, som står og varmer op.
Flere morgenfriske mennesker kommer til med klirrende kaffekopper, friskbrygget kaffe og hjemmelavet lakridssnaps. Tøjet skiftes ud med badekåber og enkelte er som naturen har skabt dem. Inden længe springer de første i det iskolde og forfriskende havvand. Efter den kolde dukkert, fordeler de sig i det varme vildmarksbad og i saunaen inden den næste kolde badetur.
Det er vinter og koldt, men for alle disse mennesker er denne morgen som en forårsmorgen i maj.
Smuk og fuld af glæde og livsmod.